Mekongdeltaet

At køre scooter er lidt ligesom at stå på ski. Man suser derudaf med vind i håret og fart i blodet og nyder den ubekymrede måde kroppen styrer retningen på - nærmest på instinkt. Farten på scooter er lidt større, og trafikken noget andet, men i et land, hvor færdselsreglerne er få, forstår folk at væve ind mellem hinanden, tilpasse sig og styre udenom, præcis ligesom på pisterne.

Omgivelserne er smukke, menneskene søde og den største udfordring er at spørge dem, om man kan låne et toilet. Nu er vi begyndt at lære et par vietnamesiske gloser, hvilket gør en kæmpe forskel men også har været lidt af en udfordring, da de helst bare rabler derudaf på vietnamesisk i et forsøg på at hjælpe. Og det vil de allesammen gerne. Lidt for gerne føler man nogle gange, når man pludseligt står omringet af 20 vietnamesere og skal prøve at forklare - med kropssprog - at man skal tisse.

Vi kommer ud en masse steder, hvor der hverken er mange turistattraktioner eller turister, men stemningen hernede mellem de mange floder er meget afslappet og rar. Frugtplantager, rismarker og flydende markeder dominerer området og søde vietnamesere skåler om kap med os, indtil de synes at de har optjent retten til et billede med ham med skægget. Her er dejligt!