søndag den 8. december 2013

Kep

Kep er en lille kystby, der er kendt for billige krabber og seafood generelt - aka. et must-go.

Første stop i Kep var et besøg på en pebergård, hvor vi kunne se dem producere økologisk rød, hvid og sort peber. Meget fint og autentisk, og da de også kunne prale af en del frugttræer, var jeg solgt!







Efter det tog vi videre til krabbemarkedet, hvor Martin viste stor ekspertise og valgte og forhandlede på livet løs, indtil vi endte med 4 store krabber og nogle kæmpe tigerrejer! De blev fisket direkte op af et net i havet og vi fik dem så kogt og spiste dem på havnen, mens vi studerede de mange krabbehandlende cambodianere. Slet ikke dårligt!





Det viste sig også, at der var en kæmpe hav-festival i Kep den selvsamme weekend, så ligesom 20.000 cambodianere fra rundt omkring i landet, tog vi en overnatning for at være med i løjerne. Det svarede til en blanding af distortion og et mini-Roskilde, men da cambodianere tilsyneladende ikke har meget erfaring op den front, var der fest og glade dage for alle pengene!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar