fredag den 28. februar 2014

Thanjavur

Thanjavur blev vores første styrtdyk ud i ægte Sydindisk byliv. Domineret af tung trafik buldrede byen derudaf med 110 i timen - med hornet i bund. Overalt var der mennesker, sælgere, tiggere, motorcykler og aggressive busser. Og så var der køer.

Reglen i Indien er, at man stopper for sin overmand: Fodgængere stopper for rickshaws, rickshaws stopper for autorickshaws, autorickshaws stopper for biler, som stopper for lastbiler og busser. Og busser de stopper kun for 1 ting: Den hellige ko.

Efter en meget skeptisk dag, som testede vores tålmodighed og gåpåmod på det groveste, fandt vi dog byens pusterum. Byens tempel var et sted, hvor alle valfartede hen, når dagens arbejde var overstået. Midt i den travle, larmende by lå det fineste tempel a la Angkor - bare i Angkors tid (og så lidt mindre)!

Alt i alt gav det en god grund til vores lidelser - og så skyndte vi os ellers videre.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar