onsdag den 1. januar 2014

Saigon

Efter lang tid i Mekongdeltaet kom vi til storbyen Saigon, også kendt som Ho Chi Minh City.
Vi var forberedt på ekstremt meget trafik - og nogle af os var lidt nervøse - men det viste sig ikke at være det store problem, da der var så meget trafik, at motorcyklerne havde deres helt egne vejbaner! Til gengæld betød det, at der var ret mange ret trafikkerede veje at finde rundt i.



I Saigon boede vi i distrikt 1 (turistkvarteret) i en lillebitte gyde. Den var så lille, at vi faktisk ikke kunne finde den til at starte med. Jeg måtte begive mig ud på fod, og da jeg så fandt den, var jeg egentligt ret glad for at jeg havde min motorcykel med - der var bare ikke plads til en motorcykel med fastspændtes taske på!




Det blev også jul i Saigon. Vi spiste lækker omend utraditionel middag og udvekslede gaver, men på trods af dette og den omfattende juleoppyntning, føltes det ikke helt som jul. Så vi endte med at tage på dansk bar og drikke øl. På vej hjem mødte vi en stor flok vietnamesere, som bød på øl og kyllingefødder - og hvem kan sige nej til det?







Saigon bød på flere turistattraktioner end hele resten af vores rejse i Vietnam. Vi var både på medicinmuseum, kunstmuseum, War Museum og ude og se Cù Chi Tunnels, som er det tunnelsystem vietnameserne levede i under krigen.






Alt i alt en travl og spændende by. Desværre tog vi hver vores tur med forkølelse, så det blev til lidt for lang tid i Saigon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar