Kochi blev vores sidste stop i Indien. I en by, der var mere turistet og mindre spændende, fandt vi til gengæld verdens sødeste ægtepar med eget homestay. Doyal og Soffiya bød os velkommen med åbne arme og hjalp med alt, de kunne hjælpes med. Det var lidt som at besøge sine bedsteforældre, der havde masser af tid og lyst til både at lytte og fortælle - og da vores egne bedsteforældre er meget savnede, nød vi det utroligt meget!
Selve Kochi, eller Fort Kochi hvor vi boede, var ikke synderligt interesant, men et fint sted at være en dag eller to. Vi besøgte bl.a. en lille kryddeributik, hvor de inviterede os med ind bagved og gerne (rigtigt gerne) ville have taget billeder.
Vi bestemte os derefter for at tage på en lille todages udflugt til en strandby 45 km væk. Martin blev helt nostalgisk, da det gik op for ham, at vi kunne leje motorcykel - så vi susede derudaf og nød vores lille getaway uden store tasker eller besvær. Og sikke en flot tur det var!
Onsdag morgen tog vi så mod lufthavnen og nød vores sidste tur i Indien, mens solen stod op.
Selve Kochi, eller Fort Kochi hvor vi boede, var ikke synderligt interesant, men et fint sted at være en dag eller to. Vi besøgte bl.a. en lille kryddeributik, hvor de inviterede os med ind bagved og gerne (rigtigt gerne) ville have taget billeder.
Vi bestemte os derefter for at tage på en lille todages udflugt til en strandby 45 km væk. Martin blev helt nostalgisk, da det gik op for ham, at vi kunne leje motorcykel - så vi susede derudaf og nød vores lille getaway uden store tasker eller besvær. Og sikke en flot tur det var!
Onsdag morgen tog vi så mod lufthavnen og nød vores sidste tur i Indien, mens solen stod op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar